Danmarks største VVS/bad/garderobe og fremtidige køkken afdeling søger Danmarks bedste afdelingschef

- Engageret og kundeorienteret Afdelingschef til BAUHAUS Glostrup

 Har du ledererfaring fra detailhandlen? Har du salgstalent og formår du at begejstre både medarbejdere og kunder, samtidigt med at du kan føre an og gøre en forskel for arbejdsglæden? Så er det måske dig, som skal være Afdelingschef i branchens bedste byggemarkedskæde!

BAUHAUS er i fortsat vækst, og lige nu har vi brug for en dygtig og engageret Afdelingschef - til kædens største VVS afdeling

Vi har igen en afdelingschef der er blevet souschef i kæden, og søger derfor en ny afdelingschef til kædens største varehus.

 

Du vil få ansvaret for vores nye afdeling, med bad, køkken og garderobe, samt teknisk VVS - herunder ledelse af 13-16 medarejdere i samarbejde med din salgsleder. 

Sæt kunden i fokus og skab et stærkt team

 

Som Afdelingschef bliver din primære opgave at skabe et team af højtkvalificerede og salgsorienterede medarbejdere, der kan give branchens bedste vejledning og service til vores kunder. Derfor er det vigtigt at du har en solid ledererfaring og formår at skabe synlige resultater ved at engagere, motivere og coache dine medarbejdere.

Dine opgaver som Afdelingschef vil bl.a. bestå af at:

  • Lede og motivere dine medarbejdere til at yde branchens bedste kundeservice

  • Sikre, at de rette kompetencer er til stede i afdelingen til at hjælpe vores kunder

  • Sikre den løbende konceptopfølgning og høje butiksstandard i afdelingen

  • Have ansvaret for dine varegrupper, varepræsentation og kampagneopfølgning

  • Sikre overholdelse af salgsbudgettet inden for din afdeling

I det daglige sikre du sammen med medarbejderne i varehuset at BAUHAUS’ koncept altid overholdes, så kunderne møder en overskueligt indrettet og indbydende butik. Derudover skal du have førertrøjen på og være med til at holde energien og arbejdsglæden højt hos dine medarbejdere.

Målbevidst og faglig dygtig leder med erfaring fra detailhandel

Din baggrund er afgørende, det er vigtigt at du har ledererfaring fra detailhandel og har den rette indstilling til at hjælpe BAUHAUS til fortsat succes.

Som person er du:

  • Kundeorienteret, drives af den gode kundeoplevelse og forstår at prioriterer dette meget højt

  • Fagligt dygtig inden for det område du søger 

  • Forbilledet som fører an og går forrest i butikken

  • Ambitiøs og har evnen til at have øjet på bolden

  • God til at samarbejde

  • Udholdende, overbevisende og beslutsom

  • Handlekraftig og formår at bevare overblikket i pressede situationer

Du spiller en vigtig rolle

I BAUHAUS har vi store forventninger til vores medarbejdere, som spiller en vigtig rolle for os. Vi respekterer de enkelte medarbejdere og sikrer dem en god arbejdsplads.

Som vores nye Afdelingschef vil du få en spændende stilling i en dynamisk og moderne virksomhed, hvor du vil blive udfordret, og hvor du kan udvikle dig både fagligt som personligt. Dertil kommer en god løn og flere personalegoder.

Vi er overbeviste om, at tilfredshed er med til at motivere vores medarbejdere. Derfor prøver vi med vores medarbejderpolitik at sætte den enkelte medarbejders kreative initiativer i fokus samt give den enkelte medarbejder et selvstændigt ansvar.

I BAUHAUS støtter vi vores medarbejdere i at tilegne sig den indsigt og den viden, vi mener, er vigtig for arbejdet. Derfor udvikler vi vores egne dygtige og ambitiøse ledere, som i takt med den fortsatte ekspansion, udvikles i nuværende funktionsniveau og som på sigt f.eks. kan besætte stillingen som souschef.

Er du interesseret i jobbet – og har du lyst til at vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte Souschef Claus på 43240381.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansøgningsfrist: 31-01-2019
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Varierende arbejdstider
Arbejdssted: Glostrup
Kontaktinformation:
Claus Liboriussen
Telefon: +45 43240381
Hjemmeside: http://www.bauhaus.dk
Søg online: Send ansøgning
 
BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehuse i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 17 byer.
Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle som arbejder i BAUHAUS har kunden altid første prioritet.

Vores Servicecenter (hovedkontor) ligger i Tilst ved Århus, hvorfra kædens indkøbs-, marketing- og administrative funktioner styres.

Hos BAUHAUS stiller vi store krav til vores medarbejdere. Til gengæld tilbyder vi gode personlige udviklings- og karrieremuligheder.