Kundeservice og kassemedarbejder (10 timer) til BAUHAUS Sønderborg

Er du serviceminded, og kan du lide at have daglig kundekontakt? Har du lyst til at være en del af en international virksomhed med fart på og godt sammenhold?

Kom med på holdet hos BAUHAUS og få en spændende og social hverdag som vores nye Kundeservice- og kassemedarbejder på 10 timer. 
Du skal være fyldt 18 år, for at vi kan byde dig velkommen som Kasseassistent i BAUHAUS.

Du får:

  • gode kollegaers selskab, når I spreder smil hos kunderne og hinanden
  • udvikling af dine evner inden for rådgivende salg, hvor alt starter med kundens behov
  • ordnede arbejdsforhold samt medarbejderrabat og adgang til flere landsdækkende rabataftaler

”Der er ikke 2 dage, der er ens hos os. Samtidig bliver du en del af et hus, hvor du kan videreuddanne dig og rykke over i andre afdelinger – også til andre europæiske lande,” fortæller Jane Carlsen, Servicechef hos BAUHAUS.

Godt sammenhold - hvor vi også har plads til dig
Som Kundeservice- og kassemedarbejder hos BAUHAUS bliver du en del af et stort team på omkring 20 engagerede medarbejdere i afdelingen. 

Hos BAUHAUS er det gode fællesskab en høj prioritet, og vi har en personaleforening, der afholder mange sociale events – alt fra vores årlige sommerfest og julebanko til bowling- og GoKart events. 

 ”Vi har et supergodt sammenhold, både i din nye afdeling og på tværs af hele huset. Du får kolleger i alle aldre – men vi tænker mere på det, vi har til fælles, end vores forskelle. Og fordi vi er et stort hold, kan du let bytte vagter,” supplerer Jane.

Du sikrer, at vores kunder får en god oplevelse, og at kassen stemmer 
Som kassemedarbejder er din hovedopgave at betjene og servicere kunder ved vores kasse på smilende og informativ vis.

Du kommer til at:

  • skulle scanne og kontrollere vores varer korrekt, så du undgår kassedifference og udfører den korrekte pengehåndtering i forhold til vores regler
  • sørge for, at din kassesluse er ryddet op og klargjort i hele åbningstiden, så den er klar til, at din kollega overtager den
  • sørge for, at dit område fremstår indbydende og giver kunden lyst til impulskøb
  • sikre, at alle brochurer i vores brochurebeholdere er fyldt op.

Din arbejdstid varierer inden for butikkens åbningstid – og du får ekstra tillæg ved aften og weekendvagter.

Imødekommende teamplayer med et godt overblik
Du er af natur god til at samarbejde og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af din dag. Du har et naturligt kundefokus, er god til at begå dig blandt fremmede mennesker og sætter en ære i at give vores kunder en god oplevelse, der gør, at de kommer igen.

Du trives samtidig med et job i byggebranchen, hvor du arbejder med byggematerialer og kan tage ved.

Vi forestiller os, at du har:

  • en tillidsvækkende facon og lyst til at indgå i et større fællesskab
  • gode sprogkundskaber i dansk – både på skrift og i tale
  • erfaring med kassebetjening og at arbejde med kunder – et plus, men ikke et krav.

Skal du være en del af fællesskabet, og har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Servicechef Terese på telefon 73 12 32 70. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Tiltrædelse:

snarest

Arbejdssted:

BAUHAUS Sønderborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Terese

Telefon: +45 73123270

Hjemmeside:

http://bauhaus.dk

Kontoradresse:

Augustenborg Landevej 15 6400 Sønderborg