Sætter du en ære i at levere en unik oplevelse, hvor service er på et højt niveau? Er du løsningsorienteret og imødekommende, og trives du med kontakt til mange forskellige mennesker hver dag? Så er du måske vores nye medarbejder i branchens bedste byggemarkedskæde.
I Team Aftersales arbejder vi hver dag på at yde branchens bedste kundeservice, og vi søger dertil en ny kollega. Som Aftersales-medarbejder er din opgave at hjælpe og håndtere vores kunder på mail og telefon. Derved skal du sikre, at alle henvendelser bliver håndteret venligt, hurtigt og effektivt.
Giv hver kunde en god oplevelse
I Aftersales er det vigtigt, at du altid har kunden i fokus. Du skal hurtigt kunne afkode kundens behov og finde den løsning eller det svar, som gør, at vores kunder får en god oplevelse.
Jobbet udføres i tæt samarbejde med resten af Aftersales-teamet, kundecentret, leverandører samt kollegaerne i vores varehuse, og indebærer bl.a. følgende opgaver:
Håndtering af reklamationer, transportskader, kreditering mv. fra vores kunder
Besvarelse af telefonopkald og mails fra vores kunder
Kundeorienteret og trives med tempo
Har du erfaring fra en lignende stilling eller anden form for service, er dette en fordel. Interesse og kendskab til byggemarked vil ligeledes være et plus. Det vigtigste er dog, at du med smil i stemmen har lyst til at hjælpe og servicere vores kunder. Derudover skal du kunne trives med mange bolde i luften og en hverdag, der sommetider går stærkt.
Som person er du:
Imødekommende og serviceorienteret
Dygtig til at formulere dig i skrift og tale
En god samarbejdspartner for dine kollegaer og altid klar til at give en hjælpende hånd
Vant til at holde hovedet koldt i en til tider hektisk hverdag
Motiveret til og brænder for at levere en indsats, der gør en forskel for vores kunder
En stærk kommunikator, som kan håndtere forskellige kundeoplevelser med overskud og professionalisme. Samtidig har du gennemslagskraft og modet til at stå fast, når det er nødvendigt for forretningen
Du spiller en vigtig rolle
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du kan sætte dit præg og spille en vigtig rolle. I BAUHAUS respekterer og værdsætter vi hinandens forskelligheder og sikrer en god arbejdsplads.
Som vores nye medarbejder i Aftersales får du et spændende job i en virksomhed i vækst, hvor bl.a. ansvar, kundeorientering og samarbejde vægtes højt. Vores Kundecenter er i rivende udvikling, og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder bl.a.:
Personlig indflydelse og spændende og selvstændige arbejdsopgaver
Dygtige og engagerede kollegaer i et godt team
Fuldtidsstilling med en gagepakke der matcher jobindhold og dine kvalifikationer
Attraktive rabatordninger, kantineordning, kaffe-/te-/frugtordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring, pensionsordning mv.
Stillingen er en på 37 timer/uge og arbejdstiden vil være hverdage fra 8-16.
Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Teamleder i Aftersales, Julie Jumppanen Andersen, på tlf. 24613711.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Fast
Fuldtid
13-09-2026
Snarest muligt
Aarhus (TIilst)
Julie Jumppanen Andersen
Mobil: +45 24613711
Anelystparken 16 8381 Tilst