IT-supporterelev til BAUHAUS

Vil du være med til at sikre, at vores kollegaer oplever en optimal service? Trives du med at supportere og snakke med mange forskellige mennesker hver dag? Er du samtidig engageret og nysgerrig på teknik og IT? Så er det måske dig, vi skal have med på holdet! 

Som vores kommende IT-supporterelev vil du med reference til Manager for Nordic IT ServiceDesk blive en del af vores ServiceDesk-team. Vi er et fælles nordisk IT-team, hvor vi hver dag supporterer vores 5000+ kollegaer i 55 varehuse i Norden samt vores webshops og hovedkontorer (servicecentre). Vi bruger Freshservice som ITSM-værktøj til at håndtere sagerne og yder både support via servicedesk-systemet, telefonisk og on-site. Vi har desuden et tæt samarbejde med vores svenske og finske kollegaer, hvor vi samlet håndterer over 2600 PC’ere, 200+ servere (i Microsoft Azure + SAP HEC) og ca. 100 applikationer i Norden. Din nærmeste leder vil sidde i Sverige, men vi lover tæt sparring og oplæring af erfarne kollegaer i Danmark.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du vil som vores elev i ServiceDesk hurtigt få dine egne opgaver og blive tildelt ansvar i takt med, at du udvikler dig. Under din praktik får du en erfaren ServiceDesk-konsulent tilknyttet, som vil sørge for grundig oplæring og generel sparring i opgavehåndteringen. Det er vigtigt for os, at du lærer en masse, samt at du oplever både at blive støttet i teamet og få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Daglig support til varehuse og servicecenter – både telefonisk og fysisk – herunder også fejlretning og vedligehold af IT-systemer
  • Konfigurering af pc, netværk, servere [NN1] [AA2] og anden hardware
  • IT-sikkerhed og backup-løsninger[NN3] 

Om dig

Du har bestået grundforløbet på IT-supporteruddannelsen og er klar til at starte i praktik. Du har en naturlig interesse for samspillet mellem IT og den oplevelse, som slutbrugeren får. Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded, og at du kan lide at snakke med mange forskellige mennesker dagligt. Derudover forstår du at prioritere opgaverne og er struktureret i din måde at gribe dem an på. Som person er du:

  • Åben og imødekommende over for andre mennesker
  • Ansvarsbevidst, service-minded, nysgerrig og ivrig efter at lære 
  • Positiv og har lyst til at være en del af en travl afdeling
  • Har kørekort til bil

Sprogligt behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale.

Er du interesseret i en elevplads i BAUHAUS IT – og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte ServiceDesk Konsulent, Asger Leth Andersen, på tlf. 29112230. Ansættende leder er Nordic ServiceDesk Manager, Jerrimi Hedblad.

 

Send din ansøgning samt CV allerede i dag og inden ansøgningsfristen d. 31. maj 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

31-05-2026

Tiltrædelse:

August

Arbejdssted:

Aarhus (Tilst)

Yderligere oplysninger fås hos:

Asger Leth Andersen

Mobil: +45 29112230

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst