Vi søger en ny kollega!

Business Controller

Bag hver god beslutning ligger data, der er i orden, og nogen der forstår at omsætte dem til handling.

Vi søger en Business Controller, der både kan dykke ned i detaljerne og løfte blikket. En, der ikke bare analyserer data, men som har lyst til at bygge, udfordre og forbedre vores måde at arbejde med indsigt, der driver beslutninger i forretningen.

Du har en relevant uddannelse og gerne et par års erfaring, men vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet med den rette profil.

Du bliver en del af et team på fem, hvor vi arbejder tæt sammen, spiller hinanden gode og har en uformel tone i hverdagen.

Hvad du kommer til at arbejde med

Du får en central rolle i både udviklingen af vores BI- og rapporteringsmiljø og i det daglige controlling-arbejde tæt på forretningen. Vi arbejder i SAP S/4HANA, som vi har brugt siden 2023, og som har åbnet for et dataunivers med enorme muligheder.

I praksis betyder det, at du:

  • Driver udviklingen af vores BI-rapportering i SAP Analytics Cloud (SAC) og Analytics for Office (AFO)
  • Omsætter data til skarp og anvendelig indsigt, der bliver brugt af både ledelsen og indkøbsafdelingen
  • Arbejder med månedsafslutning og koncernrapportering
  • Spiller en central rolle i budgetprocessen for BAUHAUS Danmark og Island
  • Er en aktiv sparringspartner for indkøbsafdelingen
  • Udarbejder analyser og løser ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med teamet
  • Arbejder med controlling og opfølgning på leverandørbonus

Om dig

Du har en stærk system- og forretningsforståelse og motiveres af at optimere, strukturere og skabe overblik.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er analytisk skarp og trives med komplekse problemstillinger
  • Har øje for detaljen uden at miste overblikket
  • Arbejder struktureret og leverer høj kvalitet i dine analyser
  • Trives i samarbejde og bidrager aktivt til sparring med kollegaer
  • Kommunikerer klart og sikkert på både dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Dygtige og engagerede kollegaer i et stærkt team
  • Spændende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores BI- og controlling-setup
  • Fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder
  • Attraktive rabatordninger, kantineordning, kaffe, te og frugt, en aktiv personaleforening samt sundheds- og pensionsordning

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Controlling, Jesper Mortensen.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Aarhus (Tilst)

Yderligere oplysninger fås hos:

Jesper Mortensen

Mobil: 23 41 35 84

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst