Vi søger en ny kollega!

Bliv vores nye Erhvervschef i BAUHAUS Herning

Hos BAUHAUS Herning søger vi en Erhvervschef, der brænder for at skabe værdi for både kunder, medarbejdere og virksomheden. Du bliver en central del af vores ledelsesteam og får ansvaret for at udvikle vores erhvervssalg gennem stærke relationer og god rådgivning. 

 

Som Erhvervschef sikrer du, at kunderne altid møder professionel service, faglig rådgivning og løsninger, der passer til deres behov.

Din rolle og hverdag

Du har det overordnede ansvar for erhvervssalget i varehuset. Du arbejder tæt sammen med dit team for at skabe stærke relationer til både eksisterende og nye kunder - og du følger op på tilbud, projekter og leverancer, så alt spiller fra start til slut.

Du er en synlig leder i hverdagen, som går forrest og viser vejen gennem samarbejde, tydelig kommunikation og købmandskab. Du motiverer dit team til at skabe resultater og sørger for, at BAUHAUS’ koncepter og standarder bliver omsat til handling.

Dine opgaver

  • Motivere medarbejderne i erhvervsteamet og drive-in
  • Sikre høj kundetilfredshed gennem professionel rådgivning og tæt opfølgning
  • Arbejde aktivt med opsøgende salg og udvikling af erhvervskunder
  • Planlægge og følge op på budgetter, kampagner og kundesamarbejder
  • Sikre korrekt tilbudsgivning, levering og opfølgning på projekter
  • Overholde BAUHAUS’ koncepter, standarder og forretningsprincipper
  • Skabe et godt samarbejde med de øvrige ledere og afdelinger i varehuset

Hvem er du?

Du er en relationsstærk profil med flair for salg, struktur og resultater. Du trives med at skabe værdi for kunderne.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg til erhvervskunder - gerne indenfor byggeri, engros eller lignende
  • Har ledererfaring eller lysten til at tage næste skridt i din lederkarriere
  • Arbejder målrettet med budgetter, KPI’er og kundeudvikling
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til både mennesker og opgaver
  • Har sans for detaljen og sikrer, at aftaler og leverancer bliver fulgt til dørs

Det får du hos os

Hos BAUHAUS får du et job med ansvar, variation og gode udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder:

  • En stærk salgsorganisation og et engageret lederteam
  • Professionel udvikling gennem vores interne lederuddannelse
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning og attraktive personalegoder
  • Medarbejderrabat og adgang til landsdækkende rabataftaler
  • Ordnede forhold og fast vagtplan mandag til fredag (Ferieafløser i enkelte weekends)
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og går op i at gøre tingene ordentligt

Klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Varehuschef Mads Offenbach, som gerne fortæller mere om rollen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

23-12-2025

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Herning

Yderligere oplysninger fås hos:

Mads Offenbach

Telefon: +45 97 11 22 01

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst