Optællingsansvarlig til BAUHAUS Hillerød

Optællingsansvarlig til BAUHAUS Hillerød

Har du kendskab til detailhandel? Har du styr på detaljen? Elsker du at skabe struktur? Så er det måske dig, der skal være vores nye optællingsansvarlig.

Denne stilling byder på glade arbejdsdage og spændende udfordringer. Du kan bl.a. glæde dig til:

  • Ordnede arbejdsforhold med arbejdstider primært mellem kl. 6 og 16 på hverdage
  • Attraktiv sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Medarbejderrabat samt adgang til flere landsdækkende rabataftaler

Du brænder for detaljen

Som optællingsansvarlig bliver din primære opgave at sikre, at lageret altid stemmer. Du har ansvaret for den rullende status gennem hele året, hvor du med din detaljesans er med til at sikre, at vores optællinger er så præcise som muligt.

Du bliver en del af et team på to personer samt en driftsassistent, der har det overordnede ansvar for status.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Foretage løbende lagerkontrol via optælling
  • Bidrage til arbejdet med svindbekæmpelse i varehuset
  • Undersøge og behandle differencer
  • Være med til at skabe svindforebyggende procedurer
  • Indgå i dialog med afdelingerne om lager og differencer

Et tillidsfuldt hus, hvor vi hjælper hinanden

I BAUHAUS er vi alt fra studerende til seniorer. Sammen driver vi et stærkt varehus og skaber en god arbejdsplads. Vi er stolte af vores kultur, der sætter kunden i fokus og bygger på arbejdsglæde og frihed under ansvar. For os er det vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde.

Proaktiv medarbejder med gode samarbejdsevner

Du trives i en hverdag, hvor der ofte er travlt, og tempoet er højt - uden at gå på kompromis med kvaliteten og detaljen.

Din baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling i detailhandlen.

Vi forestiller os derudover, at du er:

  • En selvstændig igangsætter, der sætter en ære i at have styr på tingene
  • Smilende, udadvendt og med en seriøs indstilling til dit arbejde
  • Fortrolig med IT og gerne med kendskab til SAP
  • God til at bevare overblikket
  • En hjælpsom kollega, der altid er klar til at give en hånd, hvor der er brug for det

Lyder jobbet interessant - og vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Jacob Ottesen. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kollega.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Kontrakt

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

01-10-2025

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Hillerød

Yderligere oplysninger fås hos:

Jacob Ottesen

Telefon: +45 48209680

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst