Vil du være med til at sikre og udvikle den daglige webshop-drift bag branchens bedste byggemarkedskæde? Vi søger nu en Operational Assistant, som vil spille en vigtig rolle i at holde vores webshop effektiv og kundevenlig – hver dag.
Trives du med struktur, samarbejde og digital drift?
Som Operational Assistant bliver du en vigtig del af et engageret team på fire kolleger, som sammen sørger for, at holde webshoppen kørende – fra ordre til levering. Du får ansvar og frihed til at tage ejerskab over dine opgaver, samtidig med at du samarbejder tæt med både interne og eksterne partnere.
Dine primære opgaver:
Du skal kunne håndtere planlagte opgaver og spontane henvendelser. Derfor kræver stillingen både overblik, selvstændighed og evnen til at træffe hurtige beslutninger.
Du er vant til at arbejde digitalt - og trives i det
Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og trives med at finde løsninger - også i et til tider hektisk miljø. Du har et skarpt overblik, kan jonglere flere opgaver samtidigt og formår at spotte sammenhænge på tværs af information og systemer.
Du ved, at detaljerne gør forskellen, og at god kommunikation er afgørende for effektivt samarbejde. Du forstår også, hvordan dine handlinger bag kulisserne har direkte betydning for vores kunders oplevelse.
Hos os foregår alt digitalt - fra reklamationer og lagerdata til interne henvendelser. Derfor er det vigtigt, at du er tryg ved at arbejde på computer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer. Du vil ofte være i gang i flere systemer samtidigt, og det kræver, at du kan navigere sikkert og se sammenhænge på tværs.
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal være lærenem og motiveret for at arbejde i et digitalt og udviklingspræget miljø.
Vi leder efter dig, der:
Vi forestiller os, at du har en kontor- eller handelsuddannelse eller tilsvarende erfaring fra en administrativ eller driftsorienteret rolle – gerne med fokus på e-handel, logistik og leverandørkontakt.
Hvad kan du forvente?
Hos os bliver du en central del af en moderne og digital organisation, hvor dit arbejde gør en forskel for tusindvis af kunder. Du får indflydelse, udviklingsmuligheder og et arbejdsmiljø med højt tempo, humor og hjælpsomme kolleger.
Klar til at blive en del af BAUHAUS webshop?
Så send dit motiverede CV allerede i dag. Øverst i CV’et vil vi gerne høre om din motivation for at søge stillingen, og hvorfor du tænker, at vi er et godt match.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Vær dog opmærksom på, at der i sommerperioden kan forekomme lidt længere svartid end normalt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Møller Rasmussen, Team Lead for Operations, E-Commerce.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fast
Fuldtid
08-08-2025
Snarest muligt
Aarhus (Tilst)
Tina Rasmussen
Telefon: +45 23420128
Anelystparken 16 8381 Tilst