Indkøbspraktikanter til BAUHAUS

Skal du i praktik i efteråret 2025, og drømmer du om at arbejde med indkøb, leverandører og markedsføring i en international virksomhed? Er du nysgerrig og serviceminded? Så skal du måske med på holdet af nye indkøbspraktikanter i BAUHAUS. 

I BAUHAUS Indkøb arbejder vi målrettet på at sikre det største og bedste varesortiment til de bedste priser til glæde for vores kunder. Fra vores Servicecenter i Tilst varetager vi alle opgaver omkring indkøbsprocessen, lige fra sortimentsstyring, vareoprettelse og markedsføring til forhandling af samhandelsaftaler og support til varehusene.

Som vores kommende indkøbspraktikant får du dermed en unik mulighed for at få et indblik i samtlige facetter af indkøbsfunktionen samt få afprøvet din teoretiske viden i løsningen af virkelige problemstillinger. Vi garanterer en afvekslende hverdag med gang i den, hvor du får mulighed for at få erfaring med en bred vifte af indkøbsopgaver. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • Vareoprettelser
  • Sæsonforberedelser og modulopbygninger
  • Projektarbejde, hvor du får mulighed for at dykke ned i et spændende projekt
  • Leverandørmøder og forberedelse til forhandlinger
  • Korrespondance med varehuse og leverandører
  • Markedsføringsindsatser og håndtering af data til markedsføring

Hvad siger en af vores tidligere praktikanter?

”Da jeg valgte BAUHAUS som praktiksted, var det på baggrund af en god samtale med fokus på spændende arbejdsopgaver og et godt socialt sammenhold. BAUHAUS har levet op til alle mine forventninger til et godt praktiksted. Varierende arbejdsdage med rig mulighed for at få ansvar og medbestemmelse over sine opgaver. Jeg har arbejdet på niveau med de fastansatte i teamet og følt mig som medarbejder frem for praktikant. Det sociale er vægtet meget højt, og der er altid plads til hygge i hverdagen, samtidig med at der opretholdes et højt fagligt niveau. Du har som praktikant rig mulighed for at udvikle dine faglige evner og præge dit praktikophold med lige netop dét, som du ønsker at lære. Der er gode fremtidsmuligheder i organisationen, hvis du gør et godt stykke arbejde. Jeg er selv blevet fastansat som Indkøbskoordinator i BAUHAUS efter endt praktik”.

- Simon Jensen, Indkøbspraktikant efteråret 2024 og nu Indkøbskoordinator

Et praktikophold med ansvar og medindflydelse
Som praktikant i vores indkøbsafdeling bliver du en del af et af vores to indkøbsteams, Team Hardware/Building eller Team Lifestyle/Garden, der hver især består af 10-12 engagerede og erfarne medarbejdere. Du kan forvente et praktikforløb med:

  • Mulighed for at præge forløbet i relation til dine læringsmål og opgaveskrivning
  • Sundt og sjovt læringsmiljø med øvrige praktikanter og flere sociale arrangementer
  • Fleksibilitet i forhold til sammen at sikre, at du får et optimalt praktikforløb med en stejl læringskurve og fastlagte skrivedage
  • En tempofyldt hverdag, hvor du skal kunne bevare overblikket og tage ansvar
  • Kantineordning og kaffe-/te-/frugtordning

Tiltrædelse og varighed
Dit praktikforløb starter onsdag d. 13. august 2025 og slutter d. 19. december 2025. Praktikken er ulønnet, og der er tale om en fuldtidsstilling. Vi sørger naturligvis for fuld forplejning, mens du er her :-)

Er du interesseret i en praktikplads i BAUHAUS Indkøb – og har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte vores indkøbsteams:

Team Hardware/Building – Indkøber, Jakob Mostrup Kielgast, tlf. 40224390

Team Lifestyle/Garden – Produktchef, Janne Hoyer Schrøder, tlf. 21718339

Send din ansøgning samt CV allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Praktikant

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

31-03-2025

Tiltrædelse:

13-08-2025

Arbejdssted:

Aarhus (Tilst)

Yderligere oplysninger fås hos:

Jakob Mostrup Kielgast

Mobil: +45 40224390

Janne Hoyer Schrøder

Mobil: +45 21718339

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst