Indkøbselever til BAUHAUS

Er dit brændende ønske at arbejde med indkøb, leverandører og markedsføring, og vil du starte din karriere i en international og professionel virksomhed? Forestil dig dertil at blive del af et team, der har det sjovt sammen, og som samarbejder om at styre sortimentet i Danmarks største byggemarkedskæde. Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye indkøbselev.

I BAUHAUS Indkøb arbejder vi målrettet på at sikre det største og bedste varesortiment til de bedste priser til glæde for vores kunder. Fra vores Servicecenter i Tilst varetager vi alle opgaver omkring indkøbsprocessen, lige fra sortimentsstyring, vareoprettelse og markedsføring til forhandling af samhandelsaftaler og support til vores i alt 20 varehuse i Danmark og Island. Som vores kommende indkøbselev får du dermed muligheden for at prøve kræfter med mange forskellige indkøbsopgaver og få en solid uddannelse inden for indkøb. Desuden vil du komme til at arbejde i top-moderne IT-systemer og -processer, da vi netop har implementeret SAP S/4HANA.

En uddannelse med ansvar og bredde

Du vil som elev i BAUHAUS Indkøb hurtigt få din egne opgaver og blive tildelt mere ansvar i takt med, at du introduceres til og får erfaring med indkøbsarbejdet. Under dit toårige uddannelsesforløb tilknyttes du en erfaren indkøber, som du altid kan gå til, og som vil sørge for, at du oplæres grundigt. Vi har flere års erfaring med elever i indkøbsafdelingen, og vores fokus er på, at du lærer en masse og oplever en god balance mellem at blive støttet i teamet og få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du vil bl.a. komme til at arbejde med: 

  • Kalkulation af indkøbs- og salgspriser
  • Sortimentsoptimering og udvælgelse af varer
  • Leverandørforhandlinger og samhandelsaftaler
  • Aviser og markedsføringsmateriale i samarbejde med vores marketingafdeling
  • Korrespondance mellem vores varehuse og leverandører fra både ind- og udland
  • Lageropfølgning og logistik

Vores indkøbsafdeling er organiseret i produktkategorier, og vi søger to elever til indkøb af hhv. maling, belysning og haveartikler samt el-værktøj, skruer, maskintilbehør, badtilbehør og VVS.  

Hvem er du?

Uddannelsesmæssigt har du afsluttet EUX, HHX el.lign. og er klar til at fortsætte den praktiske del i en virksomhed. Du har gåpåmod, en seriøs indstilling og er ivrig efter at lære. Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded, og at du befinder dig godt i kommunikationen med forskellige mennesker. Som person er du:

  • Åben og imødekommende over for andre mennesker og har et udpræget servicegen
  • Smilende, positiv og har lyst til at være en del af en hverdag med fart på
  • En selvstændig igangsætter og sætter en ære i at strukturere og holde styr på tingene
  • En god samarbejdspartner for dine kollegaer

Sprogligt behersker du engelsk i skrift og tale. Mestrer du tysk er dette en fordel, men ikke et krav. 

Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte vores to Indkøbschefer, Janser Sabalisk på tlf. 61779339, eller Holger Jepsen på tlf. 20970512.

Tiltrædelse er august/september 2024. Ansøgningsfrist d. 30. juni 2024.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

30-06-2024

Tiltrædelse:

Aug/sep 2024

Arbejdssted:

Aarhus (Tilst)

Yderligere oplysninger fås hos:

Holger Jepsen

Mobil: +45 20970512

Janser Sabalisk

Mobil: +45 61779339

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst