Hop med ombord hos BAUHAUS Vejle som vores nye Kundeservice- og kassemedarbejder på 8 timer

Forestil dig en hverdag, hvor du byder kunder velkommen med et smil ved kassen og hjælper dem med deres køb, samtidig med at du lytter og besvarer deres spørgsmål…

I løbet af dagen skifter du mellem at være kassehelt og kundeservicestjerne. Du jonglerer med at betjene kassen og at være ved kundeservice, alt imens du holder humøret højt og stemningen god. Du er en vigtig del af at sikre, at kunderne får en positiv oplevelse, uanset om de handler i butikken eller kontakter os online.

Alt i alt er hverdagen som kundeservice- og kassemedarbejder en dynamisk balance mellem at betjene kunder, håndtere problemer og sikre en gnidningsfri drift i butikken.

Klasse sammenhold - Skal du være med?

Som kundeservice- og kassemedarbejder hos os bliver du en del af et stort team med en masse entusiastiske medarbejdere. Vi sætter et højt niveau for fællesskab og holder masser af sociale arrangementer, lige fra sommerfest og julebanko til bowling- og lasergames events.

Spred good vibes

Som kundeservice- og kassemedarbejder er dit vigtigste job at give vores kunder en fantastisk oplevelse ved kassen. Du scanner og kontrollerer varer med et stort smil, sørger for, at kassen stemmer, og holder dit område indbydende og klar til impulskøb.

Dine opgaver inkluderer at:

  • Scanne og kontrollere vores varer korrekt, så du undgår kassedifference og udfører den korrekte pengehåndtering i forhold til vores regler
  • Sørge for, at din kassesluse er ryddet op og klargjort i hele åbningstiden, så den er klar til, at din kollega overtager den
  • Sørge for, at dit område fremstår indbydende og giver kunden lyst til impulskøb
  • Sikre, at alle brochurer i vores brochurebeholdere er fyldt op.

Venlig og samarbejdsvillig med et skarpt blik

Du er naturligvis en teamplayer og trives med at interagere med en bred vifte af mennesker i løbet af din dag. Du er vant til at have fokus på kundeservice, og du er frisk på at dykke ned i verdenen af byggebranchen og lære en masse nyt.

Vi forestiller os, at du:

  • Er et venligt væsen og trives med at være en del af et større fællesskab
  • Har gode danskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
  • Har erfaring med kassebetjening og kundeservice – det er en bonus, men ikke et krav.

Lyder jobbet interessant – og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte driftassistent Carina Pedersen på 76424984 el. da.vejle@bauhaus.dk, der står klar til at besvare dine spørgsmål og guide dig gennem processen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark
  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Ansøgningsfrist:

30-06-2024

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Vejle

Yderligere oplysninger fås hos:

Carina M Pedersen

Telefon: +45 76 42 49 00

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst