BAUHAUS Danmark

Indkøbselever til BAUHAUS

Drømmer du om at arbejde med indkøb, leverandører og markedsføring, og ønsker du at starte din karriere i en international virksomhed i vækst? Er du ambitiøs, serviceminded, og har du styr på detaljen? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye indkøbselev i branchens bedste byggemarkedskæde.

I BAUHAUS Indkøb arbejder vi målrettet på at sikre det største og bedste varesortiment til de bedste priser til glæde for vores kunder. Fra vores Servicecenter i Tilst varetager vi alle opgaver omkring indkøbsprocessen, lige fra sortimentsstyring, vareoprettelse og markedsføring til forhandling af samhandelsaftaler og support til vores i alt 19 varehuse i Danmark og Island. Som vores kommende indkøbselev får du dermed muligheden for at prøve kræfter med mange forskellige indkøbsopgaver og få en solid uddannelse inden for indkøb.

En uddannelse med ansvar og bredde

Du vil som elev i BAUHAUS Indkøb hurtigt få din egne opgaver og blive tildelt mere ansvar i takt med, at du udvikler dig. Under dit toårige uddannelsesforløb får du en erfaren indkøber tilknyttet, som vil sørge for grundig oplæring og generel sparring i opgavehåndteringen. Det er vigtigt for os, at du lærer en masse, samt at du oplever både at blive støttet i teamet og få selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Kalkulation af indkøbs- og salgspriser
  • Sortimentsoptimering og udvælgelse af varer
  • Leverandørforhandlinger og samhandelsaftaler
  • Aviser og markedsføringsmateriale i samarbejde med Marketing
  • Korrespondance mellem vores varehuse og leverandører fra både ind- og udland
  • Lageropfølgning og logistik

Om dig

Du har afsluttet EUX, HHX el.lign. og er klar til at fortsætte din praktiske uddannelse i en virksomhed. Du har gåpåmod, en seriøs indstilling og er ivrig efter at lære. Vi lægger stor vægt på, at du er serviceminded, og at du befinder dig godt i kommunikationen med forskellige mennesker. Som person er du:

  • Åben og imødekommende over for andre mennesker og har et udpræget servicegen
  • Detaljeorienteret og struktureret
  • Smilende, positiv og har lyst til at være en del af en travl hverdag
  • En god samarbejdspartner for dine kollegaer
  • En selvstændig igangsætter og sætter en ære i at have styr på tingene
  • God til at skabe og bevare overblikket – også når det går stærkt

Sprogligt behersker du engelsk i skrift og tale. Mestrer du tysk er dette en fordel, men ikke et krav.

Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte vores to Indkøbschefer, Vickie Dahl Matzen, på tlf. 87423842 eller Holger Jepsen på tlf. 87423843

Tiltrædelse er februar 2020. 

Ansøgningsfrist d. 22. december 2019.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Arbejdstid:

Heltid

Ansøgningsfrist:

22-12-2019

Tiltrædelse:

Februar 2020

Arbejdssted:

Tilst ved Aarhus

Yderligere oplysninger fås hos:

Holger Jepsen

Telefon: +45 87423843

Vickie Dahl Matzen

Telefon: +45 87423842

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse: