BAUHAUS

- I branchens bedste byggemarkedskæde

Effektiv og engageret Souschef til BAUHAUS Næstved

Har du sans for planlægning og kan du bevare det kølige overblik? Har du ledererfaring og formår du at begejstre medarbejdere, samtidigt med at du kan føre an og gøre en forskel for arbejdsglæden? Så er det måske dig, som skal være Souschef i branchens bedste byggemarkedskæde!

BAUHAUS er i fortsat vækst, og lige nu har vi brug for en dygtig og engageret Souschef.

Sæt kunden i fokus og skab et stærkt team

Med reference til Varehuschefen vil din primære opgave som Souschef være at have ansvaret for alle salgsafdelingerne i varehuset og være med til at skabe et team af højtkvalificerede medarbejdere. Derfor er det vigtigt at du har en ledererfaring og formår at skabe synlige resultater ved at engagere, motivere og coache dine medarbejdere.

Dine opgaver som Souschef vil bl.a. bestå af at:

  • Lede og coache dine medarbejdere ud fra BAUHAUS' værdier

  • Sikre den løbende konceptopfølgning og butikspleje, samt sikre salget i varehuset

  • Gå forrest i den daglige drift og praktisere synlig ledelse

  • Være ansvarlig for en effektiv kampagneopfølgning samt gennemførsel af lokale aktiviteter i varehuset

  • Udvikle, forbedre samt til stadighed se nye muligheder i salget

Derudover skal du have førertrøjen på og være med til at holde energien og arbejdsglæden højt hos dine medarbejdere.

God købmand med energi og gå-på-mod, der smitter

Din baggrund er ikke så afgørende, dog er det vigtigt at du har ledererfaring fra detailhandel og er vant til at skabe resultater, samtidigt med at du har erfaring med koncepter og kædedrift.

Som person er du:

  • Handlekraftig og formår at bevare overblikket i pressede situationer

  • Udadvendt og har sans for købmandskab

  • Resultatorienteret og når dine deadlines og målsætninger

  • Effektiv, trives i et højt tempo og ved at det er vigtigt at have øje for detaljen

  • Udholdende og beslutsom

Du spiller en vigtig rolle

I BAUHAUS har vi store forventninger til vores medarbejdere, som spiller en vigtig rolle for os. Vi respekterer de enkelte medarbejdere og sikrer dem en god arbejdsplads.

Som vores nye Souschef vil du få en spændende stilling i en dynamisk og moderne virksomhed, hvor du vil blive udfordret og hvor du kan udvikle dig fagligt som personligt. Dertil kommer en god løn og flere personalegoder.

Vi er overbeviste om, at tilfredshed er med til at motivere vores medarbejdere. Derfor prøver vi med vores medarbejderpolitik at sætte den enkelte medarbejders kreative initiativer i fokus samt give den enkelte medarbejder et selvstændigt ansvar.

I BAUHAUS skaber vi plads til både personlig og faglig udvikling, og vi støtter vores medarbejdere i at tilegne sig den indsigt og den viden, vi mener, er vigtig for arbejdet. Derfor udvikler vi vores egne dygtige og ambitiøse ledere, som i takt med den fortsatte ekspansion, udvikles i nuværende funktionsniveau og som på sigt kan besætte stillingerne som varehuschef.

Er du interesseret i jobbet – og har du lyst til at vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte Varehuschef Dennis Wolthers på 55757680.

Vi glæder os til at læse din ansøgning! 

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Ansøgningsfrist:

30-11-2019

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Næstved

Yderligere oplysninger fås hos:

Dennis Wolthers

Telefon: +45 55757680

Mobil: +45 55757699

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse: