BAUHAUS Hjørring søger dygtig sælger til erhvervskunder og trælast

- I branchens bedste byggemarkedskæde

Vi har travlt i vores trælast og afdeling for erhvervskunder. Derfor søger vi nu en sælger, der har erfaring med både salg til erhvervs- og privatkunder inden for renovering, byggeri, drift og vedligeholdelse.

Kan du give vores erhvervs og privatkunder en rådgivning og service ud over det sædvanlige?

Du vil få et spændende og resultatorienteret job i en international virksomhed. En dagligdag, du selv kan præge, og som er udfordrende og afvekslende, med ansvar for salg og rådgivning til dine egne personlige kunder.

Dine opgaver vil primært bestå i rådgivning og servicering af både eksisterende og nye kunder. Du vil skulle arbejde med salg fra start til slut - herunder tilbudsgivning og rådgivning. Du vil få både personlig og telefonisk kontakt til såvel kunder som leverandører.

Vi kan tilbyde dig gode arbejdsvilkår og dygtige kolleger, personlige og faglige udviklingsmuligheder i en dynamisk virksomhed, hvor trivsel og arbejdsmiljø vægtes højt. Attraktive personalegoder og en løn svarende til dine kvalifikationer.

Kompetent med de rigtige holdninger

Som person er du positiv, resultatorienteret og når dine mål. Du er udadvendt og ordholden og formår at skabe gode relationer til kunder og leverandører. Du har et højt fagligt niveau og dit branchekendskab samt forståelse for god kundeservice, gør at kunden altid er i fokus og føler sig tryg.

Du ved at, det er vigtigt, at have øje for detaljen samt at overholde deadlines og du trives med, at have mange bolde i luften og er ikke bange for at give den en skalle, når det er nødvendigt.

Kvalifikationer

Du er formentligt uddannet inden for byggemarked, trælast eller engrossalg til byggebranchen – gerne med erfaring fra et eller flere håndværksfag som f.eks. tømrer, murer eller bygningskonstruktør.

Interesseret?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Du er velkommen til at kontakte souschef Michael Nyrup Larsen på telefon 9625 4981, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Ansøgningsfrist: 31-01-2018
Tiltrædelse: 15-03-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Varierende arbejdstider
Arbejdssted: Hjørring
Kontaktinformation:
Michael N. Larsen
Telefon: +45 96 25 49 81
Hjemmeside: http://www.bauhaus.dk
Søg online: Send ansøgning
 
BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehuse i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 17 byer.
Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle som arbejder i BAUHAUS har kunden altid første prioritet.

Vores Servicecenter (hovedkontor) ligger i Tilst ved Århus, hvorfra kædens indkøbs-, marketing- og administrative funktioner styres.

Hos BAUHAUS stiller vi store krav til vores medarbejdere. Til gengæld tilbyder vi gode personlige udviklings- og karrieremuligheder.