Vælg den butik, du gerne vil arbejde i:
Glostrup
Odense
Aalborg
Esbjerg
Næstved
Holbæk
Vejle
Herning
Randers
Hjørring
Hillerød
Ishøj
Roskilde
Valby
Kolding - NY

BAUHAUS søger ambitiøse og servicemindede Salgselever

- I branchens bedste byggemarkedskæde

Vi søger nye talenter, der har lyst til en fremtid i en international virksomhed i vækst. Vi brænder for at hjælpe vores kunder med deres gør-det-selv-projekter – og den passion vil vi gerne dele med dig. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, spændende opgaver og en sjov hverdag - og at du bliver klædt på til en fremtid med masser af muligheder.

I BAUHAUS får du en uddannelse med masser af udfordringer og muligheder for at lære alt om salg og godt købmandskab. Du får en dagligdag med mange forskellige arbejdsopgaver og et indgående kendskab til vores varer. Du kommer også til at have kontakt til mange forskellige mennesker, f.eks. private gør-det-selv kunder og professionelle erhvervskunder.

Karriere i BAUHAUS
Hvis du har evnerne og interessen, kan du blive optaget på vores interne ledertalent-hold og måske senere avancere til afdelingschef eller souschef. Hvem ved - måske er du en af vores kommende varehuschefer, der har ansvaret for at drive en forretning med et flercifret millionbudget.

Vi tilbyder:

  • En varierende arbejdsdag med udfordringer.

  • Ansvar for eget område.

  • En uddannelsesplan der sikrer, at du i løbet af 2 år vil få erfaring og ansvar i alle vores afdelinger.

  • Gode muligheder for fastansættelse efter din elevtid.

  • At du bliver en del af et team, hvor der også er plads til grin og humor J

  • Mange personalegoder.

  • Arbejdsplaner lagt i samarbejde med dig og dine kolleger.


Lidt om dig:

  • Du har lyst til at servicere kunder.

  • Du har lyst til at indgå aktivt i hverdagen i varehuset.

  • Du er motiveret og har gode samarbejdsevner.

  • Du kan arbejde selvstændigt.

Er du fortsat nysgerrig - og har du fået lyst til at vide mere om os?

Så kontakt et af vores varehuse og spørg efter souschefen. Du er også velkommen til at kontakte vores HR afdeling på 8745 0500. Eller send straks en ansøgning via www.bauhaus.dk/job

Ansøgningsfrist: 31-03-2018
Tiltrædelse: 01-08-2018
Arbejdssted: Hele Danmark
 
BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehuse i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 17 byer.
Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle som arbejder i BAUHAUS har kunden altid første prioritet.

Vores Servicecenter (hovedkontor) ligger i Tilst ved Århus, hvorfra kædens indkøbs-, marketing- og administrative funktioner styres.

Hos BAUHAUS stiller vi store krav til vores medarbejdere. Til gengæld tilbyder vi gode personlige udviklings- og karrieremuligheder.