Erhvervskundechef til BAUHAUS Odense

Brænder du for relations salg til erhvervskunder og private projektkunder? Kan du rådgive og servicere ud over det sædvanlige? Så er det måske dig der skal stå i spidsen for vores Erhvervs- og projektkundeafdeling?

Vi ønsker at skabe yderligere og endnu tættere relation til erhvervskunder på Fyn og derfor får du fra start af, stor mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
Vi er på en vækstrejse; vi kigger ikke bagud… – Vil du have ansvaret?

Hør her, hvad din nye kollega sætter pris på:

”Mine kolleger, som er fagligt dygtige og skaber en god stemning i varehuset. Jeg er stolt over vi har Danmarks bredeste sortiment, det er en stor fordel i hverdagen. Vi har bare generelt en høj trivsel i hverdagen. Som vores nye Erhvervskundechef skal meget gerne være udadvendt, relations skabende og have lysten til at lave opsøgende salgsarbejde”, siger Lasse Kjær, Afdelingschef farve/belysning, BAUHAUS Odense.

”Vi har bare en god stemning i varehuset, jeg værdsætter mine kolleger, samt det gode samarbejde med trælastafdelingen. Jeg håber at min nye leder og kollega virkelig har lysten til at udvikle vores afdeling, du skal have et højt drive og bruge mig til løbende sparring – det vil jeg glæde mig til. Jeg ser frem til samarbejdet med dig”, siger Henrik Buus Aagaard, Erhvervssælger, BAUHAUS Odense.

Stillingen:

Du bliver ansvarlig for vores ambitiøse planer, om kraftig vækst i vores afdeling for erhvervssalg. Du skal sammen med den nuværende sælger skabe ideerne, gøre initiativerne og sætte gang i vores vækstplaner. Du får også kompetent opbakning af Regionschefen for erhvervssalg.

BAUHAUS Proff service er vores tilbud til alle momsregistrerede og offentlige erhvervskunder. Det gælder alle former for erhverv: Byggeri, handel, kontor, produktion og selvfølgelig alle offentlige instanser.

Du bliver en del af ledergruppen på 10 personer, så du har muligheden for at bidrage til et godt samarbejde på tværs af varehuset. Du er leder for Erhvervssælger Henrik Aagaard som bliver din nærmeste kollega, I har et stærkt samarbejde med de 7 kolleger i trælastafdelingen

Du kommer til at arbejde i et velfungerende Varehus som glæder sig til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt i gang.

Du vil referere til Varehuschef Henrik Jensen og vil have sparring med Regionschef erhvervssalg Øst, Frederik Ern.

Dine primære arbejdsopgaver vil være.: 

  • Salg af byggematerialer/produkter til erhvervskunder og private projektkunder (50%)
  • Generel opfølgning på tilbud og opfølgning på nye kunde emner (30%)
  • Ledelse af teamet, skabe salgsinitiativer og sikre et godt samarbejde i varehuset (20%)

Du kan blive vores nye Erhvervskundechef hvis du: 

  • Har relevant salgs erfaring som trælastsælger.
  • Er tømrer eller murer uddannet med gode salgsevner.
  • Indsigt og viden fra en lignende stilling.
  • Har ledererfaring eller har personligheden til at blive en god leder af mennesker.
  • Har stærke kompetencer i værdiskabende og udviklende kundekontakt.
  • Oplever dig selv som værende udadvendt og kontaktsøgende.

Vi forestiller os, at du har bopæl i en radius på 30 km. fra varehuset.

Som person vil du trives bedst i stillingen, hvis du:

  • Motiveres af at være opsøgende i dit salg, er løsningsorienteret og gerne går den ekstra mil for at komme i mål med kunden i centrum.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til gode relationer på tværs af organisationen.
  • Er en udadvendt teamplayer, der har en et naturligt drive.

Vi tilbyder dig:

  • Konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, bonusordning, pension og sundhedsforsikring.
  • Arbejde i en professionel organisation, med sund økonomi og engagerede kollegaer.
  • Du er sikret en tryg opstart, med et planlagt introduktionsprogram.
  • Fokus på vækst, høj kvalitet og kundeservice i topklasse.
  • Medarbejderrabat og adgang til flere landsdækkende rabataftaler.

Arbejdstid: Efter aftale mellem 07.00-17.00.

Tiltrædelse:  Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi vurderer kandidaterne løbende. Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet vores nye medarbejder.

Ansættelsesprocessen kan ses her: Rekrutteringsproces Headhunting+ (krunika.dk)

Rekrutteringen sker i samarbejde med rekrutteringsfirmaet KRUNIKA v/René Krogsgaard Rønne.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Har du spørgsmål om stillingen og BAUHAUS Danmark A/S, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653 for mere information og uddybning af stillingsindhold. Alle kvalificerede opfordres til at søge stillingen uanset baggrund.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om KRUNIKA

KRUNIKA rekrutterer udelukkende i byggematerialebranchen. Jeg er rekrutteringspartner for byggemateriale producenter/leverandører i hele Danmark, samt deres ejere i Nordeuropa. Derudover flere af de frie tømmerhandler i Danmark. Jeg har 31 års erfaring i byggematerialebranchen, 20 års direktør erfaring, jeg kender kulturen, sproget og kravene i branchen. Du kan læse mere om KRUNIKA på www.krunika.dk

 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Odense

Yderligere oplysninger fås hos:

Rene Krogsgaard Rønne

Telefon: +45 2679 5653

Hjemmeside:

http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:

Anelystparken 16 8381 Tilst